Efterårsstemning med et strejf af magi!

Onsdag d. 12. november deltog Bogense Heldagsskole og Opholdsstedet i Bogense i den årlige efterårskoncert i Juelsminde – og som altid havde Team Bogense planlagt noget helt særligt.

Denne gang lod vi publikum opleve et unikt kunstnerisk indslag udført i blacklight – en fortryllende oplevelse, hvor lys og kreativitet smeltede sammen. 💫

 

På en bjergtop sidder den ildrøde drage. Alt, hvad den rører, brænder.
En sommerfugl flyver forbi — let, farverig, frygtløs.
“Du tør nærme dig mig?” brøler dragen.
“Jeg vil kun bringe farve til din himmel,” svarer sommerfuglen.
Dragen sukker, og for første gang puster den varm luft — ikke ild.
Sommerfuglen danser i vinden, og sammen maler de himlen rød og guld.
Fred opstår — ikke i stilhed, men i farver.