Formål og værdier
I vores arbejde møder vi en del unge, der på forskellig vis har følt, at de ikke passer ind i de skoletilbud, de har haft.
Vores formål er:
- at alle vores elever kommer til at opleve en skole og lærere, der vil gøre det, der skal til, for at de får mod på læring igen.
- at vi for at nå de overordnede mål, finder på alle de genveje, der nu skal til, for at den unge bliver motiveret og kan se meningen med undervisningen
- at genopbygge elevens selvtillid og tro på egne evner
- at skabe den undervisning, der skal til, for at vores elever finder netop deres vej ind i en ungdomsuddannelse eller tilsvarende
Skolens værdigrundlag
Skolens værdigrundlag bygger på et humanistisk menneskesyn og at vi står for, at alle udøver gensidig respekt overfor hinanden.
Alle har brug for at lære at tage ansvar for sig selv og sine handlinger. For nogle er dette nemt, for andre er det svært. Her på skolen støtter vi vores elever til at forstå, hvad det vil sige, både i teorien og i praksis.
Alle har brug for, at der er nogen, som tror på én. Vi støtter vores elever i at genopbygge deres egen tro på sig selv.