Hvad vil det sige at være ordblind?
Ordblindhed (dysleksi) har intet med synssansen at gøre. Ordblindhed handler heller ikke om, at man er dum eller mindre intelligent – men at man har vanskeligheder med at læse og skrive.
Vanskelighederne skyldes at ordblinde elever har svært ved at udnytte skriftens lydprincip (Elbro 2007), det vil sige omsætte bogstaver til lyd og omvendt.
Det kan ikke trænes væk, men kan med tiden komme til at fylde meget lidt, hvis den unge for den rette hjælp.
En tidlig indsats og øget opmærksomhed er afgørende for at mindske problemerne. Dette gælder både for de elever der er testet for ordblind men også for de elever, der er testet gul (fonologisk usikkerhed).
Intet er umuligt. Heller ikke at lære at læse og skrive. Ordblinde elever kan blive dygtigere uanset deres udfordringer. Men det forudsætter, at undervisningen tilrettelægges således, at den rammer eleven præcist der, hvor det befinder sig.
Undervisningen der tilrettelægges, bør derfor altid fokusere på en fonologisk indsats i læsning og stavning. Dette kombineret med en indsats i kompenserende IT-hjælpemidler.
Læs mere:
Har du mistet modet på at læse og skrive?
Ordblindetest
Det skal være sjovt at gå i skole